Fiskeklubben Rokkerne
Fangstrapporter

Så er sæsonens første tur overstået.....OVERSTÅET!!

Turen var denne gang en havørredtur, og destinationen var nordkysten på Jans anbefaling.
Jonas, Sune, Kasper og Boysen var alle mødt op klar til fight. Sune, Jonas og Boysen havde traditionen tro været på druk dagen før, så friskheden haltede lidt.

Nå, vi startede fiskeriet omkring kl. 10.45 ved en eller anden kro. Lækkert sted - høj skrænt bag os, og godt i læ for den kolde vind. Fiskene havde dog undladt, at vælge dette sted til indtagelse af formiddagslækkerierne, så omkring kl 12.45 valgte vi, at køre til Hornbæk plantage.

Umiddelbart inden afgang valgte Boysen, at teste sine nye waders og vadejakke, ved at falde på maven i vandkanten, og tage favntag om en stor glat slimet sten. Alt var tæt, men det medførte en mindre læsion på tommelfingeren og en gigant griner til Sune.

Fiskeriet fortsatte som nævnt ved Hornbæk plantage, men heller ikke her så vi skyggen af fisk, så omkring 15.45 valgte vi at stoppe fiskeriet, for at drage hjem til kødgryderne.

Konklusionen må være, at Jan havde valgt et utrolig dårligt sted, (hvilket måske er forståeligt, når han selv var syg :-))

Der hviler tilsyneladende en forbandelse over vores fiskeklub, så vi intet fanger, men vi møder gladeligt op igen d. 02-04 til aborrefiskeri i Tryggevælde å. Vi ender vel med at fange noget, hvis vi blot er stædige??

/Boysen



Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne