Fiskeklubben Rokkerne
Fangstrapporter

I går torsdag havde jeg taget fri fra arbejde og derfor skulle tiden bruges på lidt karpefiskeri. Jeg ankom lidt før solnedgang til søen og fandt hurtigt nogle spots som så spændende ud. Stængerne blev rigget til med strawberry boilies, og efter lidt problemer med meget grøde, fik jeg placeret agnene i nogle områder fri for grøde. Omkring agnene blev der fodret med boilies og hampefrø.

Kort efter lagde jeg mig til at ta en blunder. Jeg bliver vækket af et scream fra min højre bidmelder, som fisker godt 15m ned af egen bred ved nogle buske, godt fortumlet får jeg givet et solidt modhug og kan konstatere at fisken allerede har taget sin flugt i busken. Heldigvis får jeg den fri og kan lande en mindre skælkarpe (3,5) efter en kort udramatisk fight.

Da jeg i nattens mulm og mørke får kigget nærmere på fisken kan jeg se at den har et underligt svampe lignende udslæt på hovedet og finner.

Resten af natten og morgenen sker uden nogle aktivitet ved mine agn, og jeg pakker sammen op ad formiddagen.

Mads



Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne