Fiskeklubben Rokkerne
Fangstrapporter

O´høj..

Jeg har de seneste dage været ude med snøren et par gange.

Søndag aften kl. 21 indfandt jeg mig ved en lokal mose, hvor der stort set aldrig bliver fisket.
Mit mål var sudere og evt. en karpe, så en god fodring blev sammen med en flåd- og en bundstang lagt ud, og dernæst lænede jeg mig veltilfreds tilbage i stolen.
Ventetiden skulle dog vise sig at blive lang - da klokken nærmede sig midnat, havde jeg kun haft et enkelt forsigtigt drop-back på bundstangen, og noget som mindede om et svagt løft på flådet. Da trætheden efterhånden var over mig, og der ikke var de mindste tegn på aktivitet på pladsen, pakkede jeg og smuttede hjem i seng.

Onsdag var afsat til multefiskeri med Jens.
Jens havde fået oplyst et par spots, hvor der efter sigende sjældent fiskes med stang, men multestimerne skulle være på op til et par hundrede fisk!
Efter en del besvær med at få motoren igang, kom vi omsider afsted ved 16 tiden.
Efter godt et kvarters sejlads indfandt vi os på første spot. Vi cruisede lidt omkring, og fik lagt et par waypoints, før vi ankrede op og begyndte at løsfodre med toastbrød.
Efter lidt tid uden tegn på fisk besluttede vi at prøve en anden plads - op med ankeret og et kvarter senere var vi på igen.
Heller ikke denne gang så vi de kære multer, så igen op med ankeret og videre.... Turen endte omkring kl. 22 uden at vi havde haft linen i vandet én eneste gang.....

Hopper lige op på hesten igen!
Boysen



Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne