Fiskeklubben Rokkerne
Fangstrapporter

Jolle turen på Øresund blev aflyst grundet 13 sekundmeter vind fra syd og derfor blev plan B en karussetur til Måløv. Flemming, Johnny, Jan og underegnede troppede op kl. 800 og der blev fodret godt op, men der skete ikke det store til at starte med. Pludselig gik Jan amok i en fangst rus på trods af at han kun havde 1 meter til Johnny og Flemming på hver sin side og de kunne ”intet” fange. Jan fangede ikke mindre end 15 karusser max 1 meter fra bredden og med Johnnys flåd klistret op af sit. Flemming forsøgt stadigvæk med sin 13 meter polestang i midten af søen, men den havde ingen effekt.. jo den kunne da fælde de bagved passerende løbere og hundeluftere . Flemming indså at at polestangen ikke kunne håndtere at karusserne gik 1 meter fra bredden så den blev byttet ud med en mindre en af slagsen. Det hjalp dog ligelidt, Jan var stadigvæk kæphøj og præsterede at gå om på den anden side af Flemming hvor fangsterne fortsatte. Vi kunne ånde lettet op da klokken slog 930 da Jan heldivis skulle til fødselsdag så vi ikke skulle hører på ham længere han havde fange rigeligt. Resten af familien Jensen vågnede efterhånden op og kom meget serviceminded ned med drikkelse etc. til det fiskende folk.
De 2 første timer var der ikke andet end hån og spot til overs for undertegnede da jeg ikke havde fanget noget, Johnny præsterede at gå hen til mig og kaste sit flåd lige op ad mit keepnet og fange en karusse. Ja det var godt nok sløje tider. På Facebook blev der opdateret og pointeret at undertegnede ikke havde fanget noget, men den der ler sidst ler bedst . Endelig kom der gang i den på foderpladsen, det var Johnny ikke sen til at øjne så han skyndte sig at smide et flåd hen på MIN plads hvilket resulterede i dagens på daværende tidspunkt største karusse på 200 gram ”tyveknægt”, men til al held var der flere i suppen jeg fik 2 stk. over, en på 300 gram og en på 360 gram samt en skalle på 500 gram. Vi fik desværre ikke et billede af den største karrusse, da Foged kastede den suppen efter endt vejning og den var meget meget meget større end den der blev taget foto af .
Omkring kl. 1130 blev en grill blev kørt i stilling ved søbredden så det var ren hygge .
El Prezidente troppede vanen tro op med fluestangen 5 minutter før slut og inkasserede 2 point til stillingen.
Point fordelingen blev følgende
2 point – Boysen
4 point – Flemming – Karusse 125 g.
6 point – Jan – Karusse 180 g. Og flest (15 stk.)
7 point – Johnny – Karusse 200 g. + klubrekord i gråskalle 560 g.
8 point – Mikkel – Karusse 350 g.

Thight lines
Mikkel



Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne