Fiskeklubben Rokkerne
 

 17-02-2007 : skrevet af Jonas Hansen

Tur på sundet med Bonito

I dag lørdag var jeg på årets første (og sikkert også eneste i år - sådan plejer det at være) buletur med Bonito.

Henrik Larsen og jeg valgte sammen med med et par gode kunder fra Ballerupsfiskemagasin at bruge formiddagen på at fiske lidt torsk. Vi måtte dog sejle 1½ time inden de første fisk blev fundet på loddet. Jeg skyndte mig selvfølgelig hurtig at udnytte den gunstige situation og kroge turens første torsk.
Desværre mistede jeg krogholdet lige en meter inden overflade - så en 8-10 kg fisk fik desværre friheden. Jeg blev selvfølgelig straks "tilsvinet" med diverse skælsord om at jeg bare var en skallede karpefisker :-)

Resten af turen var der ok med buler. Desværre var strømmen ekstrem hurtig hvilke gjorde at det var svært at holde pirken langs bunden. Henrik satte midt på dagen alle på båden godt og grundig på plads med en solid torsk på 15,25 kg. Jeg måtte tage til takke med en fisk i 3 kg størrelse samt at miste en mere pga. defekt øje på stangen som raspede linen over. Alle på båden fik fisk så det var nogle tilfredse folk som så Helsingør havn igen ved 12 tiden.



Henrik Larsen med en torsk på 15,25 kg




Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne