Fiskeklubben Rokkerne
 

 24-06-2007 : skrevet af Martin Lundqvist

Debutanter på sandart-tur

Det var Skt. Hans aften, og det stod på råhygge med fruerne og Jensen's små
unger. Ganske hyggeligt med god sushi og bål.

Klokken ca. 22 hvor bålet havde brændt, eller nærmere osset efter et noget
så ringe arrangement fra arrangørernes side, stak Jensen og undertegnede
afsted. Første stop var i Ølstykke hos Foged, som her skal have et STORT tak
for lån af opbevaring af agn, og en hyggelig aften tidligere på ugen, hvor
disse blev fanget.

Vi vidste der ville være trængsel ved Furesø-badet, men afsted sku vi.
Klokken 23 forlader vi kajen, og ca. 23:30 finder vi det ønskede spot vi
tror på. 4 stænger bliver smidt ud med en levende skalle, og lige så hurtigt
som de var kommet ud, lige så hurtigt lå vi begge i bunden af båden, på hver
sin side af dammen, og kort tid efter blundede begge...

Over natten skete der intet, selvom vi flyttede os én enkel gang. Omkring
kl. 4 beslutter vi os for at ligge en ny taktik. Ind til broen hvor båden
høre hjemme, da vi havde glemt årerne, og lur mig ikke om det passede Jensen
fint, da han "for en gangs skyld" også skulle tømme ryggen.

Vi sejler ud og driver stille rúndt med årerne med 2 bundstænger og 2
flodstænger. Vi ser flere fisk stå midt i vandet og på bunden, men uden
held.
Hjulet giver lidt senere efter, og Jensen er klar med det samme...ingen
tvivl det er en nysgerrig fisk. Modhugget kommer, og der er fast fisk, men
desværre hopper den (gedden) af lidt senere.

Vi flytter til næste spot, hvor der hurtigt kommer aktivitet ved den anden
flodstang. Jensen er hurtig igen, men overdrager hurtigt stangen videre, da
han har haft sin chance. Jeg får givet et solidt modhuf, dog ikke iflg.
Jensen, men den sidder der, og 4 min senere ligger der en ny pr i båden. En
flot sandart på 3,5 kg. på min første søtur, lækkert.
Dog tror jeg ikke Jensen er helt tilfreds med at han fik en nultur, og
supporteren slog medlemmet...hehe, så kan han lære det.

En super tur, der startede med at ligne en nulbon, men senere blev smadder
god.

Knæk og bræk derude
Martin






Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne