Fiskeklubben Rokkerne
 

 28-05-2012 : skrevet af Michael Boysen

Kongerne af småbådsfiskeri

Formanden fra FKBT.dk og jeg havde i et stykke tid talt om at prøve nye græsgange, så da DMI lovede sukkervejr hele weekenden, blev der booket både til lørdag og søndag.

Ingen af os havde de store erfaringer med havfiskeri, så den velkendte pionerånd lå som en tung dyne over båd 1.

Lørdag var planen at fange flade, så en stor kasse med børsteorm var indkøbt til formålet.

Vi havde hjemmefra studeret lidt dybdekort og Google maps, så idéer om mulige spots var en del af bagagen.

De første takler blev sænket omkring kl. 12, og der gik meget få minutter, før min stang flexede første gang.
En sød lille frokosttallerken kom ombord til kys og kram, før den atter svømmede ud i bølgen blå.
Kort efter var det formandens tur, og proceduren gentog sig.
Med den gode start blev det hurtigt slået fast, at dagens mål var 50 fisk på dæk......

I starten kørte fiskeriet et mulehår bedre for mig, og indtil stillingen 13-11 holdt jeg mig i front.
Herfra tog formanden fat, og med 3 dubléer i træk lagde han sig i front, og så sig aldrig tilbage.
Dagens største omkring de 500 gram tilfaldt dog mig.

Dagens resultat blev:
Formanden 29 stk.
Prezzi 21 stk.

Og derved nåede vi de planlagte 50 fisk - Pionerfiskeri er vejen frem!

Hug og hygge
Boysen



Michael Boysen - fladfisk 0,45 kg




Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne