Fiskeklubben Rokkerne
 

 09-08-2015 : skrevet af Martin Lundqvist

Nat/Morgen tur i august

God nat/morgen. Afsted hjemmefra 02.20 og mødte min bror Casper Kenny Lundqvist​ på det aftalte spot. Til vores store overraskelse var der ikke andre der havde fået samme idé. Casper var der 20 min før mig, og da jeg ankom, havde han fået sin den første på ca. 2-2,5 kg. Jeg skulle bruge 30 min. før min den første blevet overlistet af den nyindkøbte UV-wobler. 1,8 kg. sagde vægten - flot eksemplar. Få kast efter får jeg endnu en kontakt som hugger hårdt og giver et par rusk, men hurtigt væk igen. Jeg når netop og kalde "Hug" hvor jeg får tilsvarende svar fra Casper "Hug!!!"...men ingen af os får fast fisk denne omgang. Da lyset begynder at komme, har jeg et kast hvor jeg fornemmer wobleren går dybt og synes jeg mærker en sten. Hæver stangen og giver et ryk som efterfølges af et godt hug. Ind kommer en fin fisk på 1,2 kg. Lyset kommer indover os, og vi ser et par hø fri af vandet, samt et par kontakter med hhv. hø og næbdyr. Vi runder dagen af med et par fine fotos. I løbet af morgen har Casper haft to hø på, som af uforklarlige årsager får rusket sig fri af de nyindkøbte kroge efter en kort fight - det er jo hvad der sker.
Men en god morgen ved kysten :)



HØ 1,8 + 1,2 kg.




Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne